Knogleopbygninger
Knogleopbygning ved implantatbehandling, også kaldet knogleaugmentation, udføres for at forbedre eller genopbygge kæbeknoglen, så der er tilstrækkelig knoglemasse til at støtte tandimplantater. Kæbeknoglen er nødvendig for at sikre, at implantaterne får tilstrækkelig stabilitet, da de fungerer som kunstige tandrødder, der skal integreres med knoglen for at sikre et fast og funktionelt resultat.
Når der er for lidt knoglemasse til at placere et implantat, kan knogleopbygning være nødvendig, før implantaterne kan indsættes. Dette kan skyldes forskellige faktorer, som tidligere tandtab, knogletab på grund af sygdomme som parodontitis, eller en naturlig nedbrydning af knoglen efter tandekstraktion. Der er flere metoder til at opbygge og forstærke knoglen, og valget af metode afhænger af den specifikke situation, patientens behov og behandlingsplanen.
En af de mest almindelige metoder til knogleopbygning er autograft, hvor knoglevæv tages fra en anden del af patientens egen krop, for eksempel fra kæben, hofte eller tibia. Dette væv bruges til at erstatte eller fylde den knogle, der er gået tabt. Fordelen ved autograft er, at kroppen lettere accepterer sit eget væv, og der er derfor mindre risiko for afstødning eller komplikationer.
Der er også xenograft, som involverer brugen af knoglevæv fra et andet dyr, typisk kvæg. Xenograft kan bruges som et alternativ til menneskeligt væv og hjælper med at stimulere knogledannelsen, selvom det ikke indeholder levende celler.
En mere moderne metode er syntetisk knoglemateriale. Dette er kunstigt fremstillet knogleersatzmateriale, som ofte bruges i tilfælde, hvor naturlig knogle ikke er tilgængelig. Syntetiske materialer er designet til at efterligne den naturlige knogle og fremme væksten af ny knogle.
En anden teknik, der anvendes til at styrke knoglen, er sinusløft, som er en procedure, der udføres, når der er utilstrækkelig knoglemasse i den øvre kæbe, især når de bageste tænder mangler. Sinusløftet indebærer at hæve den sinusmembran, der ligger ovenover de bageste øvre tænder, og derefter placere knoglemateriale i området for at skabe tilstrækkelig knogle for implantaterne.
En anden procedure er lateralt knoglegraft, som anvendes til at øge bredden af kæbeknoglen, når den er for smal til at placere implantater. Her tilføjes knoglemateriale til den eksisterende knogle for at udvide den, så der er plads til at sætte implantaterne fast.
Knogleopbygning kan udføres samtidig med indsættelse af tandimplantater, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at vente på, at knoglen heles og integreres, før implantaterne indsættes. Behandlingen kræver ofte flere måneder, da knoglen skal have tid til at vokse og blive stabil nok til at understøtte implantaterne. Efter behandlingen vil patienten typisk blive fulgt op med røntgenbilleder for at sikre, at knoglen har helbredt korrekt, og implantaterne kan placeres med succes.
Samlet set er knogleopbygning en vigtig del af implantatbehandling, især når der er utilstrækkelig knoglemasse, og det giver mange patienter mulighed for at få tandimplantater, selvom de tidligere måske ikke havde den nødvendige knoglestruktur.
Der findes mange forskellige knogleopbygningsmaterialer og membraner, som alle vælges ud fra den enkelte situation og patientens behov. Vi diskuterer sammen med dig, hvilken løsning der er den mest hensigtsmæssige for at sikre et optimalt resultat og stabilt fundament for dine implantater.